De eksistentielle grundvilkår

Udgivet af KirstenMoeldrup

Igennem hele livet møder vi mennesker fire eksistentielle grundtemaer. De fleste af os møder dem flere gange.
De banker ofte på i livets overgange eller i livets kriser. Det er forskelligt, hvor vågne vi er, eller hvor bevidste vi er i forhold til at lægge mærke til denne banken og hvad det er, der banker på. Ofte er det forbundet med tanker, følelser og kropslige fornemmelser f.eks. hjertebanken eller åndenød. Det kan opleves som tomhed eller totalt kaos.

Gennem livet har vi lært at fortrænge. Skubbe det væk, kæmpe imod, sørge for at komme op på hesten igen, eller finde på adspredelse, der leder tanker og bevidsthed hen på noget andet. Elller vi  forsøger at finde en diagnose, så kan det komme til at hedde angst eller depression.

– men tænk hvis meningen med livet er at lære grundvilkårene for livet at kende? 

De fire eksistentielle grundtemaer er: Døden, Isolationen, Meningsløsheden og Skylden.
Overfor dem står fire andre temaer;

  • overfor døden står livet.
  • overfor meningsløsheden står meningen.
  • overfor isolationen står fællesskabet.
  • overfor skylden står friheden.

Udfordringen er at være med de stærke følelser, tanker og kropslige sansninger der opstår. Gaven er at komme til at kende sig selv bedre som menneske, som menneske der er i verden og som skal lære at manøvrer i forhold de eksistentielle vilkår.

I terapien har du mulighed for at træne at være med det der er. At opdage at der bag, under eller sammen med kaos og tomhed er mere liv.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *