Jeg har altid været drivende i projekter, både i mit eget livsprojekt, venskabsprojekter, samfundsprojekter og arbejdsprojekter.

I ungdomsårene og midtlivet var jeg drevet at indignation, men også en kreativ virketrang, lyst til at formet mit eget liv, lyst til at have indflydelse på den verden jeg er menneske i. I dag er indignationen afløst af lysten at omfavne det jeg holder af med kærlighed. Det er udgangspunktet for min kreativitet og virketrang.

Det har haft stor betydning i mit eget liv, at jeg har en god kontakt med mine egne værdier, og har haft vilje til og mulighed for at finde mine egen ben. Jeg er optaget af hvor fundamentalt det er for ethvert menneske at kunne dette. Når jeg står her, godt funderet i den jeg er, så er vejen hertil ikke så vigtigt. Når jeg ser tilbage husker jeg, at jeg gang på gang, har syntes bedst om den alder, som var den alder, jeg havde i netop det øjeblik, hvor jeg tænkte på den.

Her er et glimt af mit liv:

Jeg er født 1955 i Sorø og opvokset i Sandved, med min lillebror, min far der var selverhvervende smed og min mor der var medhjælpende hustru.

Skolelærer Som ung tog jeg på Haslev Seminarium for at blive uddannet til skolelærer. Jeg blev indigneret, da jeg hørte, at folkeskolen havde ”en skjult lærerplan” og søgte efter andre måder at være lærer på, denne søgen førte mig til Det nødvendige Seminarium på Tvind.

Skolesamvirket Tvind I 1977 tog jeg med Den Rejsende Højskole til Afrika, hvor jeg sammen med 49 andre unge kørte tværs igennem Sahara i 5 gamle busser. Det blev til et valg, der betød, at jeg fik 12 spændende og også barske år som medlem af læregruppen i Skolesamvirket Tvind. Jeg gjorde min læreruddannelse færdig på Det nødvendige Seminarium, var efterskolelærer i Roskilde, Svømmehalsleder på Tvind samt Klunser og forretningskvinde i Humana Bruxelles. Med tiden gik det op for mig, at det ikke kun var folkeskolen, der havde en skjult lærerplan, det havde Skolesamvirket Tvind også, og jeg forlod systemet i 1989.

Jeg har siden arbejdet ud fra denne holdning:  Du skal gå ud i livet for at søge efter sandheden – og du skal tage dig i agt, når du møder et mennesker, det påstår at have fundet den.

Civilstand I 1989 blev jeg gift med min mand, og året efter fik vi en datter, der i dag er voksen og har en søn.

Daghøjskoleleder  Arbejdsmæssigt var jeg leder af AOFs daghøjskole fra 1990 – 2000. Vores bestræbelse på Daghøjskolen var: At hvælve en højere himmel over vore deltageres hoveder. Daghøjskolerne i Danmark var en fantastisk projekt som i 10 år havde en lovgivning, der gjorde det muligt for mennesker at holde orlov fra arbejdslivet for at orientere sig i livet.

Eget firma Jeg har været selvstændig siden 2000 og har fortsat mit eget firma.  Indholdet i mine arbejdsopgaver var de første 15 år:

  • Udvikling af medbestemmelse, medindflydelse og arbejdsmiljø i Regioner og Kommuner.
  • Undervisning identificering, håndtering og forebyggelse af stress.
  • Uddannelse af voksenundervisere, proceskonsulenter og arbejdsmiljøundervisere.
  • Uddannelse af tillidsvalgte.
  • Uddannelse af ledere.

I dag arbejder jeg som privatpraktiserende psykoterapeut.

Efteruddannelse, selvudvikling og psykoterapi Som konsulent for ledere og tillidsvalgte i store dynamiske organisationer har det været nødvendigt for mig løbende at arbejde med såvel min egen faglige som min personlige udvikling. Det er blevet til formel kompetencegivende uddannelse først Voksenpædagogik på Åbent Universitet  (RUC) og siden Master of Adult Education and Human Resource Development (RUC), samt uformel uddannelse som MBTI-konsulent, NLP coach, arbejdsmiljøunderviser, procesunderviser, afslapningslærer og KRON instruktør.

Da jeg startede  med min 4 årige uddannelse som ID-psykoterapeut var det med det klare mål for øjet, at slutte mit arbejdsliv med at arbejde som privatpraktiserende psykoterapeut. Det er lykkedes.

Jeg har dels samtalerum i forbindelse med min bolig i Bisserup og jeg er med i et terapeutfællesskab på Kattebjerg i Næstved.

I de sidste 2 år har jeg  taget ID-terapeutisk forenings efteruddannelse: Seksualitet, bevidsthed og psykoterapi.

I år er mit faglige projekt at tilbyde Naturterapi og i 2019 leder jeg mit første Stilheds-retræte.